Praktiske informationer til sejlere og gæster

Knebelbro jolle og bådhavn byder på rigtig gode faciliteter


Brohuset 2016

Brohuset 2015

Havnens broer er velforsynede med elstandere og vandhaner og der er helt nye bad og toiletforhold i bådelaugets klubhus “Brohuset” for enden af landgangsvejen.

På pladsen mellem bådhusene er der i 2015 blevet fliselagt og de derværende specialfremstillede Grill og røgeovnen er til fri afbenyttelse, så man kan tilberede den friskfangede høst fra bugtens mangfoldighed. (husk at rydde op efter dig).
Der er sædvanligvis opstillet borde med bænke på terassen, så man kan sidde og nyde maden her.
Hvis man vil have udsigten over bugten med, er der langs den inderste samt yderste bro bygget terrasser med borde og bænke, der frit kan benyttes.

Bådelaugets håndbyggede og smukke røgeovn

Bådelaugets håndbyggede og smukke røgeovn

På parkeringspladsen umiddelbart overfor betalingsskuret, finder I ”affaldsøen”, hvor husholdningsaffald samt kemikalier kan deponeres. Her er der opstillet affaldscontainere og skraldesække.
Flasker og dåser bedes afleveret i kommunens containere, der står på parkeringsområdet SØ for Brohuset.
På parkeringspladsen ud til havneområdet, finder I betalingsskuret “Christiansborg”, hvor der er opsat hjertestarter og vejrstation.

Havnen kan nu også tilbyde gratis WiFi, – så omverdenen er blot et klik herfra.

Uden for havnen er der mulighed for at ligge for svaj i den sædvanligvis rolige vig. Enten for anker eller ved at benytte en af Dansk Sejlunions 5 fortøjningsbøjer, der er udlagt 2 forskellige steder i vigen.

Vi håber I må få et behageligt ophold i vores lille havn, og henstiller alle gæster til at overholde havnens reglement